Viden om
Lægebehandling
Fysioterapi
Ernæringsterapi
Psykoterapi
Her kan du finde baggrundsviden om de funktionsområder, der er mest centrale for ME og en række andre komplekse tilstande:
-
Enhver af kroppens celler er afhængig af energi for at kunne udføre sine opgaver. Mitokondrierne er cellernes kraftcentre.
Uden mitokondrier kan cellen stadig producere energi, men meget mindre; så når mitokondrierne fungerer dårligt, mærkes tabet i energi både på den oplevede energi til fysisk aktivitet, men også på alle funktionsområder, for eksempel immunfunktion, kredsløbsregulering og afgiftningsevne, samt kognitiv funktion.
Mitokondriernes særlige evne til at danne store mængder energi afhænger af ilt. Væv, som er underiltede, får vanskeligere ved at opretholde en normal høj energiproduktion.
De biokemiske processer i mitokondrierne, hvor energien fra kulhydrat, protein og fedt hentes ud, kræver en række specifikke mikronæringsstoffer - vitaminer og mineraler. Eventuelle mangler på disse livsvigtige biokemiske byggesten skal rettes op gennem kost eller kosttilskud.
Mitokondriedysfunktion
Mitokondrierne har en dobbelt membran med et indhold af flerumættede fedtsyrer, som er højere end andre af cellens membraner. Det betyder, at mangel på essentielle fedtsyrer kan betyde noget for mitokondriefunktion, men også at mitokondriemembranerne er mere følsomme for skader fra reaktive forbindelser (fri radikaler). Antioxidanter giver beskyttelse mod denne type skader. Kosten er kilde til en vigtig del af antioxidanterne i kroppen, men også enzymer, som vi danner selv, er afgørende for beskyttelsen af mitokondrierne mod fri radikaler. Og her spiller genetik ind i den enkeltes robusthed.
Mange slags kemiske stoffer kan påvirke mitokondriefunktionen. Miljøtoksiner, medicin, giftige metaller, mycotoxiner, og andet, som aktiverer kroppens afgiftningssystem, fx rygning, kan hæmme mitokondriernes effektivitet.
Og som et nyere forskningsområde er det nu tydeligt, at der er sammenhæng mellem tarmens mikrobiom og mitokondriedysfunktion. Derfor vil du i ernæringsterapien blive vejledt til en styrket diversitet og balance i dit mikrobiom.
Vores eget immunsystem kan også bidrage. Så længe immunsystemet er i øget aktivitet, dannes flere fri radikaler som del af immunforsvaret. Derfor kan kroniske eller ubehandlede infektioner såvel som autoimmune sygdomme og ikke-erkendte fødevarereaktioner og den deraf følgende inflammation bidrage til mitokondriedysfunktion.
Når du bliver vejledt hos Remedical.Me, er målet at sætte ind på så mange af disse områder som muligt for at gøre det muligt for dine mitokondrier at restituere.
Genoplivning af mitokondrier
Udfra ovenstående er følgende punkter basis i at få genoplivet mitokondriefunktionen:
Indtag af nødvendige fedtsyrer, antioxidanter, mikronæringsstoffer til selve energiproduktionen - vi vejleder om kost og kosttilskud
Støtte til afgiftning af eventuelle toksiske belastninger. Vi ser på din individuelle historie om påvirkninger, men alle med nedsat mitokondriefunktion vil have bedst af at undgå eksempelvis pesticidrester i mad og drikkevarer.
Forbedring af mikrobiom, se mere under Ernæringsterapi
Forbedret ilttilførsel til vævene, se mere under Aktivitet
Behandling af aktive infektioner, enten med medicin eller naturmidler.
Og så er der genveje til at stimulere mitokondrierne til at dele sig:
Spisepauser - se mere under Fordøjelse
Kuldeeksponering
Kost med lavt indhold af tilgængelige kulhydrater (low carb) eller egentlig ketogen kost. Læs mere under Kost
Gennem dit forløb hos Remedical.Me vil du både hos læge, ernæringsterapeut og fysioterapeut blive hjulpet til at starte din individuelle plan for disse trin til genoplivning af dine mitokondrier.
-
Når alt fungerer som det skal i kroppen, lægger du ikke mærke til alt det, som reguleres af det autonome nervesystem. Blodtryk og hjerterytme tilpasses, når du rejser dig op fra liggende eller siddende, så der stadig kommer blod nok til hjernen; fordøjelsen nedbryder og optager den mad, du har spist, og hormonproducerende væv af mange slags regulerer kontinuert hele det spejl af hormoner, som medvirker til energi, velvære, reproduktion og fornyelse.
Det autonome nervesystem omfatter dels funktioner, som relaterer til flugt og overlevelse (det sympatiske nervesystem), dels funktioner, som relaterer til ro og hvile (det parasympatiske system). De involverede nerver er
Kranienerver med udspring i hjernen. Forløbet gennem nakkehvirvlerne betyder, at nakketraumer som piskesmæld, CCI, torticollis og andre forhold, som kan påvirke struktur også kan påvirke, hvordan disse nerver kan regulere.
Nerver med udspring i rygmarven
Tarmens nervesystem, hvor nervevævet ligger omkring tarmen
Den tiende kranienerve, vagusnerven, er særligt interessant. Den opsamler viden og sender signaler til hjernen om alt, hvad der foregår i tarmen; og den modsatte vej sender den regulerende signaler til hjerte, vejrtrækning og fordøjelse. Balancering af vagusfunktion kan være en vigtig vej til bedre autonom regulering. Det får du råd om i vejledningen hos Remedical ME.
Autonom dysregulation
Svimmelhed og besvimelser, kvalme, forstoppelse, hjertebanken, problemer med kulde/varmeregulering er nogle af de hyppigt sete symptomer på, at den autonome regulering ikke fungerer som den skal.
En del af symptomerne kan også have andre årsager; et forhøjet stressniveau såvel som sammensætning af kost og tarmens mikrobiota kan bidrage til symptombilledet. Remedical.Me vil i vejledningen støtte normalfunktionen ved at hjælpe dig til at minimere bidraget fra andre årsager.
POTS
Et eksempel på autonom dysregulation er posturalt ortostatisk takykardisyndrom – POTS. Det er en tilstand, som i væsentlig grad nedsætter evnen til daglige gøremål og reducerer livskvaliteten.
Betegnelsen henviser til, at symptomerne opstår i oprejst stilling (postural/ortostatisk) og er ledsaget af høj hjertefrekvens (takykardi – hurtig puls). Normalt er rumfanget af karsystemet og mængden af væske i blodbanen i en nøje afstemt balance. Med et sådant forhold skal der kun mindre justeringer til for at fastholde et passende blodtryk i stående stilling. Hvis balancen ændres og hjertet derfor fyldes mindre i oprejst stilling, skal det slå hurtigere for at fastholde blodtrykket. Når hjertet slår hurtigere, bliver der kortere tid til at fylde hjertet og der kan skabes en ond cirkel, hvor den øgede hjertefrekvens fører til mindre hjertefyldning og ustabil blodtrykskontrol. Dette udløser en række af de symptomer, der er karakteristiske for POTS.
Postural takykardi alene kan have mange årsager; f.eks. kan de fleste mennesker udvikle tilstanden i kombinationen af varmt vejr og lavt væske- og saltindtag eller efter længere tids sengeleje. I disse tilfælde retter tilstanden sig dog igen på væske- og saltindtag. Ved POTS derimod forstår man en tilstand, hvor pulsen stiger i opret stilling og ledsages af en række andre symptomer, der ikke lader sig fjerne ved alene at bedre væskebalancen. Mange af symptomerne svarer til dem, der ses ved kronisk træthedssyndrom/ME.
I klinikken tilbydes udredning og vurdering af symptomerne samt individuel behandling med henblik på at opnå bedring. Diagnosen kræver måling af hjertefrekvens og blodtryk i liggende og stående stilling med særligt apparatur og eventuelt ved brug af et vippeleje. Vi benytter os af medicinsk behandling, af genoptræning – overvejende i liggende stilling – og af diætvejledning og råd om kosttilskud. Endvidere giver vi også råd om, hvordan de daglige aktiviteter kan tilpasses.
-
Hjernen er beskyttet af blod-hjernebarrieren, som gennem receptorer, transportkanaler og -pumper regulerer, hvilke stoffer fra blodet, der også får adgang til centralnervesystemet. Barrieren kan fungere mere eller mindre godt; inflammation øger gennemtrængeligheden, og også her er D-vitamin vigtig for normal funktion. Mange kender udtrykket “hullet tarm” eller leaky gut; her skal man se for sig, at man på samme måde kan have leaky brain.
Nedsat funktion af blodhjernebarrieren og øget influx af eksempelvis metabolitter fra bakterier, virus og svampe, immunkomplekser og affaldsstoffer kan påvirke kognitiv funktion og energi.
Derudover sender vagusnerven signaler fra tarmen til hjernestammen, og ad den vej får miljøet i tarmen også stor betydning for oplevelsen af kognitiv funktion.
Hjernetåge og kognitiv dysfunktion
Som beskrevet i afsnittet ovenfor kan forhold i tarmen såvel som inflammation være årsag til oplevelsen af, at hjernen ikke fungerer som den skal. I pakkeforløbet vil du hos ernæringsterapeuten få hjælp til at balancere fordøjelsesfunktionen for at minimere dette bidrag.
Hjernetåge, dårlig hukommelse, manglende overblik og koncentrationsbesvær er samtidig også symptomer, som ses ved vedvarende stressbelastninger.
ME og andre komplekse tilstande, hvor det er selve livsmulighederne, der er på spil - at kunne klare en hverdag med måltider, bad, tøjvask, rengøring, sociale relationer - medfører for de fleste en vedvarende stress, ofte forøget også af bekymringer om økonomi og fremtid.
Dertil kommer, at det levede livs tildragelser sætter følelsesmæssige aftryk i kroppen og dens funktion, ikke mindst som tilstande i nervesystemet.
I behandlingsforløbet hos Remedical.Me er en vigtig del af pakkeforløbet derfor funktionel psykologi. Læs mere nedenfor om denne del af dit behandlingsforløb.
-
Hos mennesker med komplekse sygdomsforløb og diagnoser som ME ser man meget ofte symptomer fra fordøjelsen. Forstoppelse, diarré, kvalme, oppustethed og smerter kan være daglige gener.
Fordøjelsens processer - dannelse af mavesaft, bugspyt og galde, muskelbevægelser med mere - er energikrævende; derfor betyder mitokondriedysfunktion, at det kan være mere vanskeligt og mindre automatisk at kunne tygge og fordøje sin mad. Det, som tidligere i livet har været gode valg, kan blive sværere at tåle. Madvarer, som har været tålt, kan nu blive problematiske, fordi proteinet ikke nedbrydes (uskadeliggøres) fuldt ud. Derfor er en vigtig indsats hos ernæringsterapeuten at hjælpe til at finde måltidsløsninger, som tåles og fordøjes bedst muligt.
Hos de, som lider af forstoppelse (når der ikke er daglig afføring, når afføring er knoldet, når man føler sig ufuldstændig tømt), er selve det at få gang i tarmen en central opgave. Tarmen er kroppens vigtigste afgiftningsvej.
Uanset hvilke symptomer fra fordøjelsen, der skal løses, er tarmens mikrobiota helt afgørende i bedringen. Dette især også på grund af forbindelsen til hjernen - hjerne-tarm-aksen - og vagusnervens del i autonom regulering, så i ernæringsterapien vil der gives råd til hjælp for en stærk mikrobiota.
Mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS)
En særlig udfordring for nogle mennesker i forhold til at tåle maden er kroppens eget immunsystem.
Mastceller er en type immunceller, som findes indlejret i blødt bindevæv i hele kroppen. De frigiver histamin og andre signalstoffer, når de bliver trigget. I slimhinderne i luftveje vil det give klassiske allergisymptomer; i fordøjelseskanal kan det blive et mere diffust symptombillede og bidrage til generelt ubehag. Når mastcellerne generelt er mere ustabile og mere tilbøjelige til at reagere, taler man om mastcelle aktiveringssyndrom (MCAS). MCAS overvejes først og fremmest, når der er alvorlige gener fra symptomer som hævelse, nældefeber, stakåndethed, diarré, opkastning eller i værste fald har været akut blodtryksfald (anafylaksi)
Viden om udvalgte sygdomme:
-
Viden om ME (Myalgisk Encephalomyelitis)
ME er en kompleks sygdom, der påvirker både de fysiske og mentale aspekter af en persons liv.
ME er en alvorlig sygdom, der ofte påvirker din hverdag og livskvalitet meget.
ME står for Myalgisk Encephalomyelitis.
Hvordan ved du, om du har ME?
For at få diagnosen ME, skal du opleve:
Pludselig start af symptomer
Symptomer, der varer i mindst 6 måneder
Svær træthed, som ikke forsvinder ved hvile
At selv små opgaver gør dig meget udmattet
Dårlig søvnkvalitet
Hvilke andre symptomer kan du opleve?
Svært ved at huske og koncentrere dig
Svimmelhed og kvalme
Hovedpine
Svage muskler, især når du står op
Mange med ME oplever også:
Mave-tarm problemer
Svingende temperatur
Følelse af at være syg
Smerter i muskler og led
Hvor slemt er det?
ME kan være forskellig fra person til person. Nogle dage har du det måske værre end andre. Symptomerne kan variere fra milde til meget invaliderende.
Kan ME behandles?
Lige nu findes der ingen kur mod ME. Men der er måder at lindre symptomerne på. Forskere arbejder hårdt på at forstå sygdommen bedre, især I udlandet forskes der en del. Vi håber, at dette vil føre til bedre behandlinger i fremtiden.
Husk, du er ikke alene. Hvis du genkender disse symptomer og har haft dem i mindst 6 måneder, bør du tale med din læge om muligheden for ME. Her I klinikken kan hjælpe dig med at håndtere dine symptomer bedst muligt.
Hvordan ME påvirker både krop og sind:
Fysiske påvirkninger
ME påvirker kroppen på flere måder:
• Ekstrem træthed: Det mest fremtrædende symptom er en overvældende træthed, som ikke forsvinder ved hvile.
• Post-exertional malaise (PEM): Selv små fysiske eller mentale anstrengelser kan føre til en forværring af symptomer, der kan vare i dagevis.
• Muskelsmerter og -svaghed: Mange oplever smerter og svaghed i musklerne.
• Søvnproblemer: Dårlig søvnkvalitet er almindelig, hvilket forværrer trætheden.
• Følsomhed overfor lys, lyd og berøring: Sanserne kan blive overfølsomme.
Mentale påvirkninger
ME har også betydelige konsekvenser for de mentale funktioner:
• Kognitiv dysfunktion: Også kendt som “hjernetåge”, der påvirker hukommelse, koncentration og evnen til at tænke klart.
• Emotionel påvirkning: Mange oplever tristhed, håbløshed og i nogle tilfælde depression som følge af sygdommen.
• Social isolation: Begrænsninger i daglige aktiviteter kan føre til isolation og påvirke sociale relationer.
Samspil mellem fysiske og mentale aspekter
Det er vigtigt at forstå, at de fysiske og mentale aspekter af ME er tæt forbundne:
• Cyklisk påvirkning: Fysiske symptomer kan forværre de mentale, og omvendt. For eksempel kan træthed påvirke koncentrationsevnen, mens stress kan forværre fysiske symptomer.
• Helhedspåvirkning: ME påvirker hele kroppen, herunder nervesystemet, immunsystemet og energiproduktionen i cellerne, hvilket resulterer i både fysiske og mentale symptomer.
Konklusion ME er en alvorlig, multisystemisk sygdom, der påvirker både krop og sind. Den ekstreme træthed, PEM og andre fysiske symptomer går hånd i hånd med kognitive udfordringer og emotionelle belastninger.
Dette understreger behovet for en helhedsorienteret tilgang til forståelse og håndtering af sygdommen
-
Hvis du oplever senfølger efter COVID-19 og søger behandling, kan vi vores klinik være en mulighed for dig. Her er nogle grundlæggende oplysninger, der kan hjælpe dig med at forstå, hvad du kan forvente:
Hvad er senfølger efter COVID-19?
Senfølger er symptomer, der varer ved i mere end 12 uger efter, at du som sådan er blevet rask fra COVID-19 infektion. Disse symptomer kan omfatte træthed, åndenød, hovedpine, hjernetåge (koncentrationsbesvær), muskelsmerter og ændringer i smags- og lugtesans.
Hvem er i risiko?
Personer over 35 år, kvinder, overvægtige og dem med underliggende helbredsproblemer som depression og astma har større risiko for at opleve senfølger. Men senfølger kan ramme alle aldre og køn.
Forskning har afdækket flere patofysiologiske mekanismer, der kan være involveret i senfølger efter COVID-19, også kendt som long COVID. Her er nogle af de vigtigste fund:
Mikroblodpropper og Amyloid Fibrin
Mikrokoagulering:
En af de centrale mekanismer er dannelsen af mikroblodpropper bestående af uopløselig amyloidfibrin. Disse mikroblodpropper kan blokere de små blodkar og forstyrre iltudvekslingen i kroppen, hvilket kan forklare vedvarende symptomer som åndenød, træthed og hjernetåge.
Inflammatorisk respons:
Disse mikroblodpropper kan også udløse en kaskade af inflammatoriske processer, der ligner dem, der ses i andre post-virale syndromer som kronisk træthedssyndrom.
Kognitive og Neurologiske Påvirkninger
Immunsystemets aktivering:
COVID-19 kan føre til øget gennemtrængelighed af blod-hjerne-barrieren og påvirke hjernen gennem aktivering af immunsystemet. Dette kan resultere i neuropsykiatriske og kognitive senfølger.
Hvordan behandles senfølger?
En multidimensionel tilgang til behandling af senfølger kan omfatte:
Energiforvaltning og aktivitetstilpasning: Lær at lytte til kroppens signaler og planlægge dagen med passende pauser for at undgå "energi-tømmermænd".
Fysisk aktivitet: Træning under vejledning af fysioterapeuter kan hjælpe med at genoprette fysisk styrke og udholdenhed.
Ernæring: Vores ernæringsterapeut er særligt trænet i at vejlede om kost for at støtte kroppens helingsproces ved denne tilstand.
Psykologisk støtte: Rådgivning og terapi kan være nyttigt for at håndtere de følelsesmæssige aspekter af at have så langvarige symptomer.
Hvad kan du selv gøre?
Lyt til kroppen: Undgå at overanstrenge dig selv. Stop aktiviteter før du bliver udmattet.
Strukturer din dag: Indlæg pauser og sørg for balance mellem aktivitet og hvile.
Søg hjælp: Kontakt os hvis du ønsker specialiseret behandling, og hvis dine symptomer vedvarer.
Vi tilrettelægger en behandling for dig, som kan forbedre din livskvalitet og hjælpe kroppen med at komme sig over senfølgerne.
[1] Forskere om COVID-19 senfølger: "Deres effekt på den...
[2] Kognitive senfølger efter COVID-19 og andre infektioner
[3] Forskere har fundet ud af, hvem der især blev ramt af senfølger efter ...
-
Hvad er POTS?
POTS står for Postural Ortostatisk Takykardi Syndrom.
Det er en tilstand, hvor kroppen reagerer unormalt, når du rejser dig op fra liggende eller siddende stilling og er en tilstand, som i væsentlig grad nedsætter evnen til daglige gøremål og reducerer livskvaliteten.
Hvordan mærker man POTS?
Når du har POTS, kan du opleve følgende, især når du rejser dig op:
Hjertet begynder at slå meget hurtigt
Du føler dig svimmel eller lige ved at besvime
Du kan have svært ved at tænke klart eller koncentrere dig
Du føler dig meget træt
Du kan få kvalme eller mavesmerter
Din vejrtrækning kan føles besværet
Du kan svede mere end normalt
Disse symptomer bliver ofte bedre, når du lægger dig ned igen.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen vil typisk:
Spørge grundigt ind til dine symptomer
Undersøge dig fysisk
Måle din puls og blodtryk, når du ligger ned og står op
Muligvis lave en særlig test, hvor du ligger på et leje, der langsomt vippes op (vippelejetest)
Tage blodprøver for at udelukke andre sygdomme
Det kan tage tid at få stillet diagnosen, da symptomerne kan ligne andre tilstande.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Symptomerne kan variere fra person til person og fra dag til dag
Varme, dehydrering og længere tids stående stilling kan forværre symptomerne
Det er vigtigt at følge råd og behandling
Husk, at denne information er generel. Ved en konsultation på klinikken kan vi give dig mere specifik rådgivning baseret på din individuelle situation.
Mere viden:
Normalt er rumfanget af karsystemet og mængden af væske i blodbanen i en nøje afstemt balance. Med et sådant forhold skal der kun mindre justeringer til for at fastholde et passende blodtryk i stående stilling. Hvis balancen ændres og hjertet derfor fyldes mindre i oprejst stilling, skal det slå hurtigere for at fastholde blodtrykket. Når hjertet slår hurtigere, bliver der kortere tid til at fylde hjertet og der kan skabes en ond cirkel, hvor den øgede hjertefrekvens fører til mindre hjertefyldning og ustabil blodtrykskontrol. Dette udløser en række af de symptomer, der er karakteristiske for POTS.
Det er et diagnostisk krav for postural takykardi, at hjertefrekvensen skal stige med mere end 30 slag ved overgang fra liggende til stående stilling (40 slag ved alder under 18 år).
Postural takykardi alene kan have mange årsager; f.eks. kan de fleste mennesker udvikle tilstanden i kombinationen af varmt vejr og lavt væske- og saltindtag eller efter længere tids sengeleje. I disse tilfælde retter tilstanden sig dog igen på væske- og saltindtag.
Ved POTS derimod, forstår man en tilstand, hvor pulsen stiger i opret stilling og ledsages af en række andre symptomer, der ikke lader sig fjerne ved alene at bedre væskebalancen.
I klinikken tilbydes udredning og vurdering af symptomerne samt individuel behandling med henblik på at opnå bedring.
-
Hvis du oplever langvarige symptomer efter en hjernerystelse, er det vigtigt at vide, at du ikke er alene, og at der findes effektive behandlingsmuligheder.
Vores klinik tilbyder en helhedsorienteret tilgang til behandling af senfølger efter hjernerystelse, der tager højde for både fysiske, kognitive og følelsesmæssige aspekter.
Hvad sker der i hjernen?
Efter en hjernerystelse kan der opstå:
Skader på nerveceller:
Dette kan føre til en række reaktioner i hjernen, som påvirker din energi og evne til at tænke klart.
Ændringer i kroppens reaktioner:
Du kan opleve ændringer i blodtryk og puls, som kan forværre symptomerne.
Immunrespons:
Kroppens forsvarssystem kan reagere på en måde, der forlænger symptomerne.
Hvordan kan vi hjælpe?
Tværfaglig Behandling
Vi anvender en tværfaglig tilgang for at sikre, at alle aspekter af dine symptomer bliver behandlet:
Kognitiv Støtte:
Vores psykologer og terapeuter hjælper dig med at håndtere eventuelle vanskeligheder med koncentration og hukommelse.
Fysisk træning:
Fysioterapeuter arbejder med dig for at genoprette balance og koordination ved blandt andet vestibulær træning og manuel behandling af nakke og ryg. Og de hjælper dig med at tilpasse dine daglige rutiner, så du lettere kan vende tilbage til dine normale aktiviteter.
Medicinsk Behandling:
Vi tilbyder medicin, der kan hjælpe med at lindre træthed og forbedre din opmærksomhed.
Supplerende Behandlinger:
Ved senfølger efter hjernerystelse kan det være nyttigt at fokusere på en helhedsorienteret tilgang, der inkluderer de anbefalede metoder ovenfor og der kan derudover suppleres med ernæringsterapi og overvejelser om en grundlæggende sund livsstil, der kan støtte din helingsproces.
Hypoxisk Terapi: En metode der kan hjælpe med at stimulere hjernens naturlige reparationsmekanismer. Denne behandlingsform er ikke aktuelt en del af klinikkens behandlingstilbud, men kan være effektfuld.
Vores mål er at tilbyde en skræddersyet behandling, der passer til dine specifikke behov.
Vi tror på en helhedsorienteret tilgang, hvor vi arbejder sammen med dig for at forbedre din livskvalitet og hjælpe dig med at komme tilbage til din dagligdag.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information om vores behandlingstilbud, er du velkommen til at kontakte os.
-
Viden om PEM
Post-exertional malaise (PEM) er et centralt symptom ved ME (Myalgisk Encephalomyelitis). Her er en forklaring på, hvordan ME kan forårsage PEM:
Hvad er post-exertional malaise?
PEM er en forværring af symptomer efter minimal fysisk eller mental anstrengelse.
Det betragtes som det karakteristiske symptom på ME.
Hvordan opstår PEM ved ME?
Unormal reaktion på anstrengelse:
Ved ME reagerer kroppen anderledes på aktivitet end hos raske personer.
Selv små anstrengelser, der tidligere var tolerable, kan udløse PEM.
Forsinket indsættelse:
Symptomerne forværres typisk 12-48 timer efter den udløsende aktivitet.
Dette gør det svært for patienter at forudse og undgå PEM.
Uforholdsmæssig reaktion:
Symptomforværringen er ikke proportional med anstrengelsen.
En kort gåtur kan f.eks. resultere i dages sengeleje.
Multisystemisk påvirkning:
PEM påvirker flere kropssystemer samtidig.
Symptomer kan inkludere ekstrem udmattelse, kognitive problemer, muskelsmerter og influenzalignende symptomer.
Langvarig restitution:
Restitutionstiden efter PEM er markant forlænget sammenlignet med raske personer.
Det kan tage dage, uger eller endda måneder at komme sig.
Mulige mekanismer bag PEM ved ME
Metaboliske forstyrrelser: Studier tyder på unormal energimetabolisme og mitokondriefunktion.
Immunologisk dysregulering: PEM kan være forbundet med en overaktiv immunrespons.
Autonom dysfunktion: Problemer med det autonome nervesystem kan bidrage til PEM.
Oxidativt stress: Øget oxidativt stress efter anstrengelse er observeret hos ME-patienter.
Konklusion PEM ved ME er et komplekst fænomen, der involverer flere kropssystemer. Det adskiller sig markant fra normal træthed eller udmattelse efter aktivitet. Forståelsen af de underliggende mekanismer er stadig under udvikling, men det er klart, at PEM repræsenterer en betydelig funktionsnedsættelse for ME-patienter og kræver nøje håndtering i dagligdagen
-
Viden om Autonom Dysfunktion
ME (Myalgisk Encephalomyelitis) kan have en betydelig indvirkning på det autonome nervesystem.
Her er en forklaring på, hvordan ME kan påvirke dette vigtige system i kroppen:
Hvad er det autonome nervesystem?
Det autonome nervesystem styrer mange af kroppens ufrivillige funktioner, såsom:
Hjerterytme og blodtryk
Fordøjelse
Kropstemperatur
Svedproduktion
Blærefunktion
Dette system har to hovedgrene:
Det sympatiske nervesystem (“kamp eller flugt”)
Det parasympatiske nervesystem (“hvile og fordøjelse”)
Hvordan påvirker ME det autonome nervesystem?
Ved ME kan der opstå en ubalance i det autonome nervesystem, kaldet dysautonomi. Dette kan medføre:
Overaktivt sympatisk nervesystem:
• Kroppen er konstant i en slags “alarmberedskab”
• Kan føre til søvnproblemer og øget træthed
Underaktivt parasympatisk nervesystem:
• Kroppen har svært ved at slappe af og restituere
• Kan påvirke fordøjelsen og andre “hvile”-funktioner
Symptomer på autonom dysfunktion ved ME
Denne ubalance kan give forskellige symptomer:
Ortostatisk intolerance: Svimmelhed eller utilpashed ved at stå op
POTS (Postural Ortostatisk Takykardi Syndrom): Unormal stigning i puls ved at rejse sig • Temperaturreguleringsproblemer: Føle sig for varm eller kold
Fordøjelsesproblemer: F.eks. kvalme, oppustethed eller irritabel tyktarm
Blæreproblemer: Hyppig vandladning eller blæresmerter
Synsforstyrrelser: Sløret syn eller problemer med at fokusere
Hvorfor er dette vigtigt?
Forståelsen af, hvordan ME påvirker det autonome nervesystem, kan hjælpe med:
At forklare mange af de forskellige symptomer ved ME
At guide behandlingsstrategier for at lindre symptomer
At understrege, at ME er en fysisk sygdom med målbare effekter på kroppen
Forskning tyder på, at behandling rettet mod at genoprette balance i det autonome nervesystem kan hjælpe nogle ME-patienter med at få det bedre
Du finder også baggrund for de behandlingsvalg, du kan møde i forløbet hos Remedical.Me:
-
Som beskrevet i afsnittet om Fordøjelsen, kan grundfunktionerne i fordøjelsen være påvirket. Det er et mål i ernæringsterapien at finde det bagvedliggende mønster af funktionsforstyrrelser hos den enkelte og lægge en plan for at støtte normal funktion.
Vi ser først og fremmest efter tegn på:
Næringsstofmangler
Ikke-tålte fødevarer
Ubalanceret mikrobiota (uønsket overvækst eller lav diversitet)
Nedsat fordøjelseskapacitet, dvs lav produktion af mavesyre/enzymer
Nedsat afgiftningsevne/specifikke belastninger
Den enkelte patients funktion har stor betydning for, hvilke kostvalg, der vil være mulige og have effekt. Eksempelvis kan nedsat produktion af mavesyre betyde, at opløsning af mineraler fra kosten og specielt proteinnedbrydning bliver vanskelig. Her vil ekstra indtag af protein ikke have den ønskede virkning og i værste fald kunne have en negativ effekt. Det samme gælder anbefalingen om flere små måltider i løbet af dagen; hos nogen er det en hjælp, hos andre giver det forværret oppustethed og træthed.
Ernæringsterapeuten vil hjælpe dig til at finde en kost, der giver bedst betingelser for næringsoptagelse og god balance i mikrobiotaen. Vi bruger kosttilskud til hjælp, så længe det er nødvendigt.
Kost
Bakterier og svampe i mikrobiotaen lever af den mad, vi spiser. Derfor kan ændringer i måltidssammensætning og fiberindtag medføre ændringer af mikrobiotaen. I den danske kost fylder kornprodukter i form af brød, pasta og müesli meget, ligesom også andre stivelsesrige fødevarer som kartofler og ris. Oppustethed og mange andre symptomer fra fordøjelsen kan skyldes, at det høje indtag af stivelse fodrer bakterier og svampe, som ikke er de gunstigste. Når det fører til bakteriel overvækst i tyndtarmen, taler man om SIBO (small intestinal bacterial overgrowth), men ubalancer kan være i alle dele af fordøjelseskanalen.
Kostændringer vil derfor ofte have som mål at reducere mængde af tilgængelige og fermenterbare kulhydrater.
Ketogen kost har så lavt indhold af tilgængelige kulhydrater, at kroppen skifter til fedtforbrænding. Udover at sulte de uønskede bakterier og svampe, er det lave kulhydratindtag med til at genoplive mitokondrierne, og fedtforbrændingen sørger for en stabil energi til hjernen.
Udfordringen med ketogen kost er, at hvis man ikke er meget omhyggelig med sammensætningen, lander der ofte mange animalske produkter og alt for få fibre på tallerkenen. Det giver forstoppelse hos nogen, som afprøver ketogen kost. Og på længere sigt skal sammensætningen af måltiderne væk fra animalske kilder til fedt og protein for at få mindst muligt inflammatorisk påvirkning.
Low FODMAP-diæten vil mange have mødt, hvis de har vedvarende gener fra fordøjelsen. Det er en kostretning, hvor en del forskellige fermenterbare kulhydrater begrænses for at sulte uønskede mikroorganismer. Ligesom ketogen kost kræver den en indsats at gennemføre, idet ganske mange almindelige fødevarer kun må indtages i begrænsede mængder.
Mange vil have stort udbytte af mindre radikale ændringer end ketogen kost, og FODMAPs er ikke altid det vigtigste at udelade. I den ernæringsterapeutiske vejledning vil målet derfor være at finde de enkleste trin ind i nye måltider, som er tilpasset den enkeltes ressourcer og fordøjelse. Når så ressourcerne er der til at tage skridtet fuldtud - og hvis behovet er der - kan ernæringsterapeuten vejlede om en grøn ketogen kost, som er bæredygtig for tarmens mikrobiota.
-
Målet med funktionel psykologi er at behandle krop, psyke og sjæl som en uløselig helhed. Der tages afsæt i de sammenhænge, der er mellem fysiologiske og psykologiske faktorer. Tilgangen er fleksibel udfra hvilken del af dit nervesystem, problematikken har sit afsæt i.
Basis er en forståelse af hvert menneskes biokemiske individualitet, hvor genetik spiller sammen med miljøpåvirkninger fra fostertilstand og frem om at forme hver af os.
Du vil altså møde en patientcentreret tilgang frem for en sygdomscentreret tilgang til behandling. Processen er en søgen efter en dynamisk balance mellem interne og eksterne faktorer i den enkeltes krop, psyke og sjæl.
De kropspsykoterapeutiske tilgange tager med i betragtning, at traumer betragtes som en biokemisk strukturerende kerneproblematik, som danner basis for vores oplevede helbred og velvære. Derfor er en kropslig tilgang til traumeforløsning en essentiel del af funktionel psykologi.
Forenklet sagt skruer funktionel psykologi hovedet tilbage på kroppen og placerer mennesket i dets miljø. Mennesket betragtes som en helhed, ikke blot i sig selv, men som en del af verden. Vores tanker, følelser og psykiske tilstand er ikke blot noget, der foregår i hovedet, det er koblet til hele kroppen, miljøet og den opvækst, vi har haft.
-
Functional Medicine er en innovativ tilgang til udredning og behandling, der fokuserer på at identificere og behandle de underliggende årsager til sygdom frem for blot at håndtere symptomer.
Denne patientcentrerede metode ser kroppen som et sammenhængende system og anerkender, at ubalancer i én del kan påvirke den overordnede sundhed.
Nøgleprincipper i Functional Medicine
Personlig tilgang:
Behandlingen skræddersys til den enkelte patient baseret på deres unikke genetik, livsstil og miljømæssige faktorer.
Holistisk perspektiv:
Kroppen betragtes som et integreret system, hvor alle dele er forbundne.
Fokus på årsager:
Målet er at identificere og behandle de grundlæggende årsager til sygdom, ikke blot symptomerne.
Forebyggelse:
Der lægges stor vægt på at forebygge sygdomme, før de opstår.
Integration af behandlinger:
Functional Medicine kombinerer det bedste fra både konventionel og alternativ medicin.
Behandlingsmetoder
Functional Medicine praktiserende læger anvender en række metoder til at vurdere og behandle patienter:
• Omfattende sundhedshistorik:
En detaljeret gennemgang af patientens livsstil, miljø og genetiske dispositioner
• Avancerede laboratorietests:
For at identificere ubalancer og dysfunktioner.
• Personlige behandlingsplaner:
Kan omfatte kostomlægning, stressreduktion, motion, kosttilskud og i nogle tilfælde medicin.
Anvendelsesområder
Functional Medicine har vist sig særligt effektiv i behandlingen af kroniske tilstande som:
• Autoimmune sygdomme
• Hjerte-kar-sygdomme
• Diabetes
• Fordøjelsesproblemer
• Hormonelle ubalancer
• Neurologiske lidelser
Forskning og anerkendelse
Institute for Functional Medicine (IFM) er førende inden for uddannelse og certificering af Functional Medicine-praktikere. IFM samarbejder med akademiske institutioner og forsker i effektiviteten af Functional Medicine-tilgangen.
Functional Medicine repræsenterer et paradigmeskift i sundhedspleje og behandling, der giver patienter mulighed for at tage en aktiv rolle i deres helbredelse. Ved at fokusere på personlig pleje og adressere de grundlæggende årsager til sygdom, tilbyder Functional Medicine en lovende vej til optimeret sundhed og øget livskvalitet for mange patienter.