Vi udfører personcentreret og multidimensional medicin, hvor beslutningerne træffes i partnerskab med patienten
I udredningen er målet at afklare medicinske og fysiologiske dysfunktioner og medvirkende psykologiske faktorer.
Dette gøres med henblik på at udvikle en koordineret og integrativ behandlings- og opfølgningsplan, som vil være unik for den enkelte.
Samlet kaldes tilgangen for funktionel medicin. Du kan læse mere om funktionel medicin her.
Rent praktisk vil du møde en speciallæge ved første konsultation. Dit videre forløb vil blive tilrettet dine særlige behov og i et team med 4 specialer.
Vores baggrund
ReMedicals rolle i sundhedssystemet
Vi ser os selv som et supplement til det eksisterende behandlingssystem, ikke som en modsætning. Vores styrke ligger i vores tværfaglige tilgang, som giver et nuanceret billede af samspillet mellem menneske og miljø i forhold til sygdom og sundhed.
Ved at kombinere indsigter fra forskellige videnskabelige discipliner, tilbyder vi en mere helhedsorienteret forståelse og behandling af sundhedsmæssige udfordringer.
Mød vores team
Klinikkens principper bygger på personcentreret medicin med indsigt i alle dimensioner af sundhedsproblemer relaterede til sygdommen; fysiske, mentale, sociale, kulturelle og eksistentielle.
Derfor vil klinikkens ansatte bestå af flere typer af sundhedspersoner; læger, psykologer, fysioterapeuter, ernæringsspecialister og sekretærer.
-
Jeg har en særlig interesse for patienter med kroniske komplekse lidelser. Her kan mine kompetencer og viden om bagvedliggende biokemiske og fysiologiske samspil i menneskekroppen, anvendes i samspil med den individuelle patients sygdomshistorie og symptombillede til virkelig at opnå en dybere forståelse for rodårsag og dermed behandlingsmæssige løsninger.
Jeg er uddannet læge i 2010, og speciallæge i almen medicin siden 2017. Jeg har været praktiserende læge i Ballerup fra 2018 til 2024.Sideløbende med mit arbejde i praksis har jeg gennemført uddannelse og certificering som Functional Medicine Practitioner ved Institute for Functional Medicine i USA.
Louise Rindel Gudbergsen
-
For mig er det vigtigt, at der er god tid til at lytte, undersøge, forklare og finde behandlingsmuligheder ud fra en helhedsvurdering og i tæt samspil med patienten.
Jeg er uddannet som læge i 1979 fra Københavns Universitet og blev speciallæge i 1990. Gennem 35 år har jeg arbejdet klinisk og forskningsmæssigt med patienter med forstyrrelser i blodtrykskontrollen, med svimmelhed, besvimelser (synkoper) og nærbesvimelse i oprejst stilling. Jeg er forfatter/medforfatter til mere end 140 artikler i internationale tidsskrifter og har været leder af en række forskningsprojekter inden for disse områder og med projekter relateret til HPV-vaccination.
Gennem de seneste 5 år har jeg arbejdet klinisk og forskningsmæssigt med patienter, der mistænker vaccineskade som årsag til udvikling af en række symptomer, der ofte er fælles med dem, der ses ved kronisk træthedssyndrom/ME. Jeg er medlem af det europæiske råd af læger, der arbejder klinisk med ME-patienter (European ME Clinician Counsil – EMECC) og af den europæiske ME-forskningsgruppe
(European ME Research Group – EMERG)
Jesper Mehlsen
-
Jeg mener, det er essentielt at forstå hele mennesket bag symptomerne, især når vi arbejder med komplekse og ofte undervurderede tilstande som ME/CFS. I denne kontekst er det vigtigt at integrere den nyeste viden med en forståelse af hver enkelt patients unikke situation.
Jeg forsøger at bruge de værktøjer vi har adgang til i klinikken til at tilbyde en grundig og individuel vurdering samt behandling, der omfatter alle aspekter af dit helbred.Jeg er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2012 og har arbejdet inden for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin fra 2015 til 2021.
Anders Isbrand
-
Speciallæge i Almen Medicin og Certified Functional Medicine Coach
De sidste par år har jeg specialiseret mig inden for hvordan patienters fysiske symptomer og diagnoser skal ses i stærk sammenhæng med den enkelte patients mentale sundhed. Her anvender jeg i min behandlertilgang en høj grad af fokus på det autonome nervesystem samt hjernens-, tankernes-, og følelsernes betydning for hvordan den enkelte opnår bedring og livskvalitet ud fra hvad de netop finder meningsgivende i deres hverdag og de omgivelser de befinder sig i.
Trine Hegelund
-
Speciallæge i Anæstesi
Christina Rydahl Lundin
-
Jeg brænder for en helhedstilgang til psykologisk behandling. I min behandling fokuserer jeg på helbreddet i et livsperspektiv.
Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2009, kropspsykoterapeut i 2004, TRE-provider i 2024 og har taget en basisuddannelse i functional medicine i 2017. Jeg har i 15 år arbejdet i den private sektor med samspillet mellem kost-krop-psyke med henblik på at skabe psykisk og kropslig sundhed. Jeg står bag behandlingsretningen funktionel psykologi, som er en kombination af kropspsykoterapi og funktionel medicin, som er en individualiseret, effektiv og målrettet måde at behandle bagvedliggende og fysiske årsager til mistrivsel og sygdom.
Anne Elisabeth Traulsen
-
En psykologisk samtale skal give mening i den givne situation, både når det drejer sig om praktisk symptomhåndtering og om psykologiske og eksistentielle emner. Jeg er specialist i sundhedspsykologi og har de sidste år arbejdet næsten udelukkende med ME. ME er en alvorlig fysisk sygdom, der medfører store psykologiske omvæltninger og udfordringer. Jeg har baggrund i psykiatri, mange år med forskning og undervisning på universitetet, psykologisk smertebehandling og med komplekse sygdomme. Jeg skrev i 2021 bogen "Hvad er vedvarende uforklarede fysiske symptomer" på FADLs forlag.
Peter La Cour
-
Jeg arbejder ud fra en overbevisning om at krop, sjæl og psyke hænger sammen. Kroppens kemiske processer påvirkes af tanker og følelser. Men fysisk sygdom kræver psykologiske strategier og støtte til fysisk regeneration og sjælelig overlevelse. I mit møde med patienten ligger jeg stor vægt på et ægte mellemmenneskeligt møde.
Jeg er uddannet Integrativ Krops- og Psykoterapeut samt Somatisk Traumeterapeut og har i de sidste 8 år beskæftigede mig med behandling af traumer. Jeg har udover at være uddannet i ovenstående deltaget i workshops og modtaget supervision af Heilpraktiker Arvin Larsen samt traumeekspert Ulla Rung Weeke.
Amalie Geoffroy
-
Jeg er fascineret af, hvor meget mere end at mætte, vores kost kan gøre for os. Kosten spiller en stor rolle i forhold til mange tilstande i kroppen og den mad vi spiser, har stor betydning for vores sundhed og velvære. Som ernæringsterapeut arbejder jeg med årsagsbehandling og symptomlindring gennem kost og livsstil.
Jeg har en baggrund som Ernæringsterapeut fra CET, derudover er jeg uddannet Gotved bevægelseslærer og er aktiv i bestyrelsen for Sundhedsrådet og Danske Ernæringsterapeuter.Et ernæringsterapeutisk forløb foregår ved samtaler og individuel rådgivning. Mine anbefalinger baserer på de sammenhænge og bagvedliggende årsager, jeg ser som værende medvirkende til klientens helbredsmæssige udfordringer. På baggrund af dette udarbejdes en handlingsplan tilpasset klientens udfordringer og muligheder, hvor målet er symptomlindring, øget velvære og mere livskvalitet.
Dorte Stebit
-
Som patient hos mig vil du opleve en behandlingstilgang hvor jeg – gennem terapeutisk samtale – gør mig umage med at forstå hvem du er og hvordan ME påvirker dit liv (holistisk tilgang) og du vil opleve at få konkrete redskaber du efterfølgende kan anvende i din hverdag inden for fx energioptimering, sanseintegration samt følelsesregulering- og håndtering.
Jeg blev fysioterapeut i 2013 og Cand. scient. Idræt og sundhed i 2017.
Jeg har mange års erfaring med klinisk behandling, diagnostik og smertebehandling af en bred vifte af patienter både på privatklinik og i kommunalt genoptrænings- og behandlingsregi.
Rikke Skogstad Allen
-
Jeg er uddannet fysioterapeut og har mere end 15 års erfaring med klinisk forskning, udredning og behandling af forstyrrelser i det autonome nervesystem, af følger efter hoved- og nakketraumer, af sportsskader og generelt af gener fra bevægeapparatet. Jeg har arbejdet både i offentligt og privat regi. Undervejs har jeg videreuddannet mig inden for osteopati, medicinsk og kinesisk akupunktur, fascie release-teknik, ultralydsscanning, idræts-fysioterapi og kranio-sakral terapi.
Annemette Daa Svarer
-
Jeg er uddannet læge fra Lorestan Universitet i Iran og arbejder nu som
Klinisk Assistent hos Klinik Mehlsen. Jeg har flere års erfaring som læge, og jeg har arbejdet med patienter i alle aldre og med kroniske sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk. Desuden har jeg erfaring fra akutafdelinger, hvor jeg arbejdede under særligt krævende forhold. Under COVID-19-pandemien deltog jeg aktivt i behandlings- og
vaccinationsindsatser for at hjælpe samfundet.
Jeg har også arbejdet med patienter med stofafhængighed og været
ansvarlig for to rehabiliteringsklinikker, hvor jeg bidrog til at skabe trygge og støttende rammer for behandlingen.
Derudover har jeg forsket i autonome nervesystem sygdomme med fokus på Valsalva-manøvren i samarbejde med Jesper Mehlsen.Jeg er passioneret omkring mit arbejde, møder altid patienter med et smil og arbejder for at skabe en tryg, professionel og omsorgsfuld oplevelse for alle.
Jeg er desuden ivrig efter at lære mere dansk og tilegne mig nye færdigheder, så jeg kan yde den bedst mulige støtte til klinikkens patienter.
Niloufar Mehrani
-
Jeg er uddannet som laborant i 2014 fra Professionshøjskolen Metropol. Sidste år af uddannelsen foregik i praktik hos BASF A/S i Ballerup, primært med kvalitetssikring. Efter endt uddannelse, arbejdede jeg først hos BASF A/S og siden hen i Novo Nordisk, hvor jeg også beskæftigede mig med kvalitetssikring, med administrative forhold, med laboratorieudstyr og med arbejdsgange i produktionslaboratoriet.
Jeg blev ansat hos Jesper Mehlsen på Synkopecenteret, Bispebjerg Frederiksberg Hospital, i sommeren 2018 og begyndte her i klinikken medio september 2019. I klinikken varetager jeg “blæksprutte-funktionen” med sekretær- og IT-opgaver, data-analyse, indkøb og kvalitetskontrol.
Eline Suzu Madsen
-
Jeg er uddannet lægesekretær fra Frederiksberg Hospital siden 2009.
Har siddet på samtlige medicinske sengeafsnit på Frederiksberg Hospital fra 2009-2016, hvor jeg har været i tæt samarbejde med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, diætister m.m.
Efterfølgende har jeg været i almen praksis fra 2017-2023 og nu i privat lægeklinik. Har siddet i visitationen og hjulpet med diverse opgaver.
Kirstine Blichman Brandt
Firbenet
Som et symbol på mod, styrke og overlevelse på grund af dets evne til at tilpasse sig forskellige miljøer og overleve i vanskelige situationer.
Nogle arter af firben i Danmark er blevet klassificeret som truede på grund af tab af levesteder og andre menneskelige aktiviteter. Disse arter kræver særlig opmærksomhed og beskyttelse for at sikre deres overlevelse.
Vores historie
Om Klinik Mehlsen og transitionen til ReMedcial.Me
Udgangspunktet for klinikken er, at der findes grupper af patienter med sygdomstilstande, som er vanskelige at passe ind i det offentlige sundhedssystem. Det er komplekse tilstande med symptomer fra flere organsystemer, hvor der aktuelt ikke findes en sikker medicinsk forklaring på symptomerne.
Traditionelt bliver disse tilstande betegnet som funktionelle og symptomerne tilskrevet forstærket eller forvrænget opfattelse af kroppens almindelige signaler. I takt med den øgede viden om biokemiske, immunologiske og neurofysiologiske forandringer associeret med de komplekse tilstande er denne opfattelse under væsentlig forandring.
Klinikkens undersøgelser og behandling baserer sig på det øgede kendskab til sygdomstilstandenes organiske grundlag og klinikkens ansatte deltager selv aktivt i forskningen for derved at sikre, at den nyeste viden kan implementeres hurtigt og på et kvalificeret grundlag.
Klinikken anvender internationalt anerkendte spørgeskemaer med henblik på at kvantificere den enkeltes subjektive symptomer og klinikken vil løbende udvikle og teste nye diagnostiske muligheder, således at det bliver muligt at understøtte disse symptomer med objektive, kvantitative test.
Aktuelt foretager klinikken målinger af det ubevidste/autonome nervesystems kontrol af hjerte og kredsløb, måling af døgnblodtryk og langtidsregistrering af hjerterytmen. Vi kan – i samarbejde med eksternt laboratorium – måle antistoffer rettet mod det autonome og det sensoriske nervesystem. Der arbejdes aktuelt på at indføre metoder til måling af kognitive og motoriske udtrætningsfænomener.
Speciallæge Jesper Mehlsen fortsætter sin tilknytning til Remedical.Me og vil blandt andet arbejder for klinikkens videre forskningsdeltagelse både nationalt i samarbejde med Rikke Olsen, Associate Professor ved Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, AUH og internationalt samarbejde med NIH i USA.
Akvareller udført af Monica Langelund Nielsen symboliserende tilstanden før og efter behandling